Stærk ko med klav vinder på Fyn

posted in: Nyhed | 0

Sæsonen for dyrskuerne er ved at være ovre og derfor kan vi nu gøre lidt status. Murray Grey racen blev præsenteret på to skuer i 2017 – Roskilde dyrskue og Det Fynske Dyrskue.

I Roskilde var der udstillet en ko fra Jens Carlsen, som fik 23 point i bedømmelsen. Koen repræsenterede racen fint og selvom udstillingen ikke er så stor er det en fantastisk reklame Jens Carlsen laver for racen, når der står et dyr som gæsterne kan studerer og få en snak med Jens og Karin.

På det Fynske Dyrskue havde Familien Hadberg-Rasmussen en tyr, to køer med kalv, en ko uden kalv og 2 kvier med. En rigtig fin udstilling, hvor der igen var lagt mange kræfter i fra familien Hadberg Rasmussen. Vinderen blev den sejrssikre ko med kalv Greyfarm Maria-Terese. Koen har været med lige siden besætningen udstillede første gang og den er stort set blevet nummer 1 hver gang. I finalen om bedste Murray Grey var koen i skarp konkurrence med tyren Greyfarm Lars Helmut og kvien Greyfarm Mary.

Der er fortsat stor interesse for racen, både for avlsmateriale og for at købe det gode kød til middagsbordet.

Se billeder fra Fyn her