Murray Grey på Hobro Dyrskue 2020

posted in: Nyhed | 0

Alle dyrskuer i landet er i år aflyst grundet corona pandemien og det deraf følgende forsamlingsforbud. Det har dog ikke forhindret nogle dyrskuer i at afholde virtuelle dyrskuer, hvor udstillerne kan tage billeder og videoer af deres dyr hjemme og indsende til dyrskuerne. Derefter vil dommerne bedømme dyrene efter bedste evne ud fra de billeder og videoer de ser.

Denne dyrskue form havde Hobro Dyrskue også valgt og det med stor deltagelse af Murray Grey dyr. Følgende udstillede dyr på det virtuelle dyrskue:

  • Stenagergaard Murray Grey
  • Stine Würtz Frandsen
  • Nørre Bundgård

Kødkvægsdyrene konkurrerede på tværs af racer om ærespræmierne og Kingswood kvien fra Stenagergaard Murray Grey løb med en af de eftertragtede præmier og blev dermed skuet bedste Murray Grey.

Stort tillykke til Stenagergaard med ærespræmien og den rigtig fine kvie.

Kingswood kvien fra Stenagergaard Murray Grey præsenteret af Maria Kristensen.